onsdag den 7. november 2007

Hvor har vi været i al den tid?

Jeg kan da godt forstå, hvis nogen har undret sig over, hvor vi har været henne i al den tid, et eller andet sted føler jeg nok også, vi har været væk. Langt, langt væk. Begravet i reoler, hylder, bøger, støv, maling, IKEA-møbler, samlevejledninger, værktøj… Hvis du er i tvivl om, hvordan et rodet børnebibliotek ser ud, så tjek lige her.

Men nu er vi tilbage.

Fredag den 12. oktober holdt vi den officille åbning af vores nye børnebibliotek.

Det blev en super fest med vilde trommer, heftige fodboldkampe mod Aab-spillere på bordfodboldbord, bank til børnebibliotekaren på Wii og en masse skumfiduser og børnechampangne.

Børnene blev mødt af et total anderledes børnebibliotek, end de er vant til: en lang væg fyldt med manga-tegneserier, så man kan se alle forsiderne, underlige træstammer, der gror bøger på, en masse store sækkestole, man kan slænge sig i, høreværn, man kan tage på, hvis man trænger til ro, en minibiograf, en rund seng, en cool graffittivæg, et stort bordfodboldbord, en wii, hvor man rigtigt kan komme op og svede foran, fiskenet i loftet…

Og det bedste af det hele er, at de er rigtig galde for børnebiblioteket. De synes bl.a. "at opstillingen er mere overskuelig", "godt at der er andre aktiviteter", "at det er mere lys og luft", "at man kan se forsiderne på bøger og spil", "at der er masser nye ting og maskiner" og "at der er store puder at ligge i".

Se billeder fra vores åbning her.

/Sonja

Ingen kommentarer: